Allodialgods (tysk: Allod) var hos germanerne, og senere i Det
tysk-romerske rige, gods som personlig ejendom til lensindehaver, og som kunne
gå i arv efter fri vilje. Dette i modsætning til lensgods, som måtte gå til
nærmeste ægtefødte mandlige slægtning.
allodialgods, fri ejendom, dvs. en ejendom, som en person ud
over at besidde et len ejer frit ifølge de danske adelsprivilegier af 1671; det
modsatte af len.
1. led af ordet allodialgods kommer af latin allodium af
frankisk all 'hel' + od 'ejendom', i latiniseret form alodis.
allodium
Gods, som en bruger har fuld og uindskrænket rådighed over.
I middelalderens Frankerrige kunne allodium generelt betegne selveje i
modsætning til ufri ejendom eller fæsteri. Fra middelalderens lensret betegnede
allodialgods den del af en formue, som en lensbesidder disponerede over som
fuld eller fri ejendom ved siden af lensgodset, der var underkastet
indskrænkninger.